Optimering af trykluftsystemer: 5 almindelige kilder til lækager i trykluftsystemer

Optimering af trykluftsystemer: 5 almindelige kilder til lækager i trykluftsystemer

Trykluftsystemer er en alsidig og effektiv strømkilde i mange industrier. Med høj pålidelighed og et gunstigt forhold mellem omkostninger og ydeevne er trykluft den foretrukne løsning inden for både den lette og tunge industri trods hård konkurrence fra batteridrevne løsninger. Trykluftsystemer er dog modtagelige for lækager og kræver regelmæssig vedligeholdelse for at forblive effektive.

Utætheder i trykluftsystemet kompromitterer effektiviteten, øger energiomkostningerne og udgør sikkerhedsrisici for anlæggets personale. Lækagekontrol er den hurtigste måde at spare energi på, og afkastet af en investering i lækagekontrol ses ofte efter 3-6 måneder. Ifølge det amerikanske energiministerium koster ét enkelt hul på én millimeter, hvad der svarer til 800 euro om året (https://www.energy.gov/eere/amo/articles/minimize-compressed-air-leaks). Når lækager opstår på grund af utætheder i systemet, skal kompressoren arbejde hårdere for at skaffe nok luft til værktøjerne. Det er her, det begynder at koste penge.

Et eksempel fra det amerikanske energiministerium viser, at årlige omkostningsbesparelser for store industrier kan overstige 50.000 euro. Dette ses ligeledes i forbindelse med et projekt på industrifaciliteterne i Hägglunds i Sverige, hvor årlige omkostningsbesparelser har vist sig at overstige 40.000 euro.

I denne artikel ser vi nærmere på almindelige kilder til lækager i trykluftsystemer og sammenligner i videodemonstrationer traditionelle komponenter med deres modstykker af høj kvalitet.

Her er fem af de mest almindelige kilder til lækager i trykluftsystemer:

  1. Messing koblinger og nipler

Messing lynkoblinger og nipler har længe været brugt som standard i trykluftsystemer. Messing er dog blødere end stål, hvilket gør komponenterne mere modtagelige for slid og skader over tid. Fysiske skader på nipler og koblinger øger risikoen for utætheder. Sådanne skader kan også begrænse koblingens tætningsevne, en almindelig årsag til lækager, der indirekte er relateret til det blødere materiale.

eSafe lynkoblingerne er fremstillet af hærdet stål eller rustfrit stål for at gøre dem modstandsdygtige over for forskellige former for slitage. Derudover er koblingerne forbehandlet med gevindtætning, som giver ekstra sikkerhed og bevarer tætheden over tid.

Ved at investere i højkvalitets stålkoblinger og nipler reduceres behovet for hyppige udskiftninger og omkostninger forbundet med vedligeholdelse, samtidig med at energieffektiviteten sikres. Det betaler sig i det lange løb!

Compressed air optimisation - Brass couplings vs CEJN eSafe
load movie 
Compressed air optimisation - Brass couplings vs CEJN eSafe
Compressed air optimisation - Brass nipples vs CEJN eSafe
load movie 
Compressed air optimisation - Brass nipples vs CEJN eSafe

 

 

 

  1. Slangemateriale af dårlig kvalitet

Valget af slangemateriale er afgørende for at forhindre lækager. Slanger af lav kvalitet slides, punkterer og forringes hurtigere, hvilket fører til utætheder og ineffektivitet. Ved at vælge slanger fremstillet af højkvalitets materialer forbedres fleksibiliteten, holdbarheden og modstandsdygtigheden over for slid. Disse slanger bevarer deres integritet under tryk, hvilket minimerer risikoen for lækage.

Compressed air optimisation - PA hose vs PUR hose
load movie 
Compressed air optimisation - PA hose vs PUR hose

 

  1. Utætte slangeklemmer

Slangeklemmer er en overset årsag til utætheder i trykluftsystemet, da de ofte forårsager luftlækager ved tilslutningspunkterne. Fittings og lynkoblinger af høj kvalitet gør slangeklemmer overflødige og giver en mere tæt og sikker tilslutning til slangen.

eSafe lynkoblinger fås med Stream-Line tilslutning, som sikrer en sikker tilslutning til slangen. Når en lynkobling er fastgjort til slangen med en Stream-Line tilslutning, opnås en tæt og sikker forbindelse selv ved hårdt slid. Stream-Line koblingerne kan nemt fjernes og genmonteres på slangen i tilfælde af skader, hvilket giver en bekvem vedligeholdelsesløsning.

Compressed air optimisation - Hose clamps vs CEJN Stream-Line
load movie 
Compressed air optimisation - Hose clamps vs CEJN Stream-Line

 

  1. Dårligt udførte slangereparationer

Nødreparationer og midlertidige løsninger er hverdagskost i industrielle miljøer. Dog er de ofte utilstrækkelige og fører til tilbagevendende utætheder. Korrekt udførelse af slangereparationer kræver kvalitetsmaterialer samt korrekte teknikker og værktøjer. Selvom genveje i første omgang sparer tid, ender de ofte med at blive en permanent løsning, som kan resultere i dyre lækager og spildt energi.

I stedet for at forsøge at reparere slangen, er en mere sikker løsning at skære slangen af før lækagepunktet og genmontere koblingen eller niplen. Denne proces forenkles væsentligt med eSafe lynkoblinger med Stream-Line tilslutning.

Compressed air optimisation - Poorly repaired hoses vs CEJN Stream-Line
load movie 
Compressed air optimisation - Poorly repaired hoses vs CEJN Stream-Line

 

  1. Dårlig tætning af nipler

Utilstrækkelig tætning ved montering af nipler kan føre til lækage. Den korrekte installationsteknik er afgørende for at forhindre lækage ved nippelforbindelser. Ved at vælge et produkt, der er forbehandlet med gevindtætning, elimineres risikoen for lækage på grund af dårlige tætninger.

Compressed air optimisation - Plumber's tape vs CEJN pre-coated thread sealing
load movie 
Compressed air optimisation - Plumber's tape vs CEJN pre-coated thread sealing

 

Forebyggelse af lækage er afgørende for at opretholde effektiviteten, reducere energiomkostningerne og opnå et højt sikkerhedsniveau på arbejdspladsen. Opgradér traditionelle komponenter, såsom messingkoblinger og -nipler, til højkvalitetsalternativer, såsom eSafe koblinger og nipler fremstillet af stål eller rustfrit stål, som forbedrer systemets pålidelighed betydeligt. Vælg holdbare slanger og korrekt udførte reparationer og installationer, som bidrager til et lækagefrit trykluftsystem, hvilket i sidste ende gavner produktiviteten og rentabiliteten.

Find flere tips i vores gratis guide til effektiv optimering af trykluftsystemer.

Guide til effektiv optimering af trykluftsystemer

Download din guide her

Relaterede historier

Industrivirksomhed sparer over 40.000 euro om året ved at optimere deres trykluftsystem med lynkoblingsløsninger fra CEJN

Industrivirksomhed sparer over 40.000 euro om året ved at optimere deres trykluftsystem med lynkoblingsløsninger fra CEJN

Hvor meget koster lækager i trykluftsystemer egentlig? For industrivirksomheden Hägglundområdet, som er ejet af NP3 Fastigheter, kostede de alt for meget. Efter at have foretaget målinger og...

Vi introducerer 208 Detect blæsepistolen – fremstillet til øget fødevaresikkerhed i fødevareindustrien

Vi introducerer 208 Detect blæsepistolen – fremstillet til øget fødevaresikkerhed i fødevareindustrien

Fødevaresikkerhed vil altid være en topprioritet i fødevare- og drikkevareindustrien, hvor virksomheder skal leve op til en række lovkrav og standarder i produktionsprocessen med meget høje krav til...

Schweizisk chokoladeproducent vælger CEJN-produkter for at imødekomme industriens krav

Schweizisk chokoladeproducent vælger CEJN-produkter for at imødekomme industriens krav

Chokoladeproducenten Max Felchlin AG stiller høje krav til sine leverandører og lægger stor vægt på produkter af høj kvalitet og førsteklasses kundeservice for at garantere et førsteklasses produkt...