Det skal være nemt at til- og frakoble forskellige redskaber

Kärcher-Belos i Tranås, Sverige, producerer redskabsbærer. Da de designede deres nye model, TransPro 4260, ville de gøre det lettere for deres kunder at skifte redskaber, gøre udskiftningsprocessen hurtigere, og samtidig løse problemer ved montagelinjen. Kärcher-Belos henvendte sig derfor til CEJN for at få ekspert råd, og Multi-Plate, Multi-X, samt WEO tilslutninger er blevet succesfuldt implementeret.
"Med CEJN's Multi-X og WEO sparer vi tid ved monteringen og vores kunder får en hurtig og lækagefri ombytning af redskaber"
Anders Gabrielsson, Sales Manager, Kärcher-Belos
Kärcher-Belos i Tranås, Sverige
Kärcher er en velkendt global leverandør af effektive, ressourcebesparende rengøringssystemer og virksomheden har mere end 11.000 medarbejdere i mere end 60 lande. I den sydlige del af Sverige finder du Tranås, en lille by som også er stedet, hvor du finder Kärcher-Belos, et udviklingsselskab i Kärcher gruppen. Mens Kärcher som en helhed dækker flere forskellige områder indenfor rengøring for private kunder, har Belos deres fokus på udvikling og produktion af redskabsbærer til den offentlige sektor. CEJN mødtes med Sales Manager Anders Gabrielsson hos Belos for at se, hvordan Multi-X løste problematikken på deres nye maskiner.
Lækagefri, let redskabsbytte for slutbrugeren
Et redskabsskift skal være nemt og hurtigt for brugeren, og som producent af maskiner til det offentlige miljø, skal der også tages højde for emissioner. Anders taler af egen erfaring, da han tog udfordringen op med at skifte udstyr ved hjælp af lynkoblinger under barske forhold. "Det er koldt, der er tryk i slangerne og det er svært at tilslutte koblingerne. Ofte ender du med at slå på koblingerne får at slippe trykket, og olien begynder at lække."
Da den nye redskabsbærer skulle designes, ville teamet gerne forbedre tilslutningsfunktionerne og finde en løsning, som eliminerer lækage fra komponenterne. Multi-X tilbød det hurtige redskabsskifte, den lækagefri løsning og var mere kompakt end andre løsninger på markedet. Den eliminerer også risikoen for fejlkobling. Ikke flere løse slanger, bare en stabil forbindelse der er nem at håndtere med en hånd. I dag er Multi-X med WEO tilslutninger implementeret med succes, både i front og bagpå TransPro 4260.
Multi-X med WEO tilslutning for hurtig montage
Den anden forbedring Kärcher-Belos ønskede at gennemføre, var på montagelinjen. CEJN havde tidligere givet en præsentation af deres lækagefri WEO plug-in koblinger med et estimat på, hvor lang tid Belos ville spare gennem montagen, hvis de skiftede fra skruekoblinger til det hurtige WEO plug-in system. "Da medarbejderne i montagelinjen arbejder i smalle rum, er det vigtigt at spare tid," forklarer Henric Karlsson, Key Account Manager hos CEJN. Foruden at spare tid, vil WEO også være sikrere, spare plads, eliminere lækage og reducere fremtidig slangevridning og dermed forlænge levetiden. WEO er nu implementeret i montagelinjen med meget gode resultater.
Samarbejde med CEJN
Sammen med CEJN, har Kärcher-Belos gjort det let at udføre redskabsskifte. "Før havde vi flere slanger at tilslutte, både foran og bagpå. Med Multi-X er der ingen risiko for fejltilslutning" siger Anders. "Det er hurtigt, simpelt, lækagefrit og vi reducerer vores omkostninger".
Det er første gang at virksomhederne arbejder sammen, og alt har kørt problemfrit. "CEJN har været en professionel partner når det kommer til rådgivning og de er kommet med råd til nye løsninger," siger Anders. Som en kvalitetsfokuseret virksomhed, ledte Kärcher-Belos efter en ligesindet partner. "CEJN står for kvalitet og er en erfaren producent af komponenter. Det er et stærkt varemærke, og vi føler at CEJN forstærker vores brand ved at tilføre værdi for vores kunder."
Relaterede historier

CEJN og TESS udvikler revolutionerende autokoblingsplade til offshore bunkering
Nogle applikationsmiljøer byder på større udfordringer end andre, og offshore bunkering er en af de mest krævende. For at imødekomme et voksende markedsbehov, gik TESS og CEJN sammen om at udvikle en autokoblingsplade til overførsel af offshore kemikalier, et projekt, der sætter en ny standard inden...

Acutension integrerer CEJN T-Coax koblingen i banebrydende hydraulisk tensioner
Acutension Ltd. er på forkant med teknologien inden for hydrauliske tensioners. Deres seneste banebrydende innovation er den dobbeltvirkende hydrauliske tensioner med automatisk tilbagetræk...

Vi introducerer Multi-X Modular – den fuldt tilpasselige Multi-X kobling
Multi-X Modular er en fuldt tilpasselig multikoblingsplade, som giver dig mulighed for at kombinere hydraulik, vandhydraulik, trykluft og/eller smøring i én enkel tilslutning. Med Multi-X Modular kan...