Meddelelse: CEJN Group erhverver alle aktier i det britiske selskab Smartflow Couplings Ltd.

Meddelelse: CEJN Group erhverver alle aktier i det britiske selskab Smartflow Couplings Ltd.

Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at CEJN Group har opkøbt Smartflow Couplings Ltd, en UK-baseret virksomhed, som har speciale inden for dry-break koblinger. "Produkterne vil komplementere CEJN’s i forvejen brede vifte af lynkoblingsløsninger til alle typer medier og applikationer", siger Marcus Allerbjer, CEO for CEJN Group.

CEJN har længe været på udkig efter at opkøbe en virksomhed med store dry-break koblinger og dermed opfylde det ambitiøse mål om at blive en mere komplet leverandør af lynkoblingsløsninger til væskeapplikationer. Med købet af Smartflow Couplings Ltd styrkes CEJN’s position yderligere som den globale leverandør af premium lynkoblingsløsninger. Produktsortimentet af dry-break koblinger, designet til at forbedre effektiviteten og sikkerheden i industrielle væskeoverførselssystemer, er et perfekt supplement til CEJN’s allerede brede produktsortiment, hvilket gør det muligt at leve op til stigende kundekrav.

Grundlæggeren af Smartflow Couplings, Gary Thompson, er blevet udnævnt til produktchef og vil fremadrettet støtte CEJN Group i salg og markedsføring af den nye produktserie. "Denne aftale vil se Smartflow gå fra at være et lille team af ingeniører med et stort udvalg af produkter til at blive del af en verdensførende virksomhed med global rækkevidde til nye markeder og applikationer", siger Thompson.

 

Grundlæggeren af Smartflow Couplings Ltd, Gary Thompson, til højre, fortsætter som produktchef for den nye produktserie. Til venstre: Marcus Allerbjer, CEO, CEJN Group.

 

"Med CEJN’s mangeårige erfaring inden for lynkoblingsteknologien og Smartflow Couplings Ltd medarbejdernes viden og ekspertise, står vi nu stærkt rustet til at bringe et endnu bredere sortiment af lynkoblingsløsninger på markedet," slutter Marcus Allerbjer.

Købet blev gennemført i begyndelsen af oktober.

 

CEJN AB

2023-10-11