Lynkobling med NFC Identifikation til motortest

Lynkobling med NFC Identifikation til motortest

Ved at integrere CEJN Identifikationssystem med CEJN hydraulikkoblinger serie 365 og 565, har vi gjort det muligt for en stor svensk fabrikant af marinemotorer at kontrollere, at deres motorer bliver testet med den rigtige brændstofkvalitet.

CIS-365/565 er et elektronisk udstyr, der består af en kombination af CEJN lynkoblinger serie 365/565 og CEJN Identifikationssystem med Near Field Communication (NFC). Det er designet til at give et signal, der fortæller, om en kobling er tilsluttet den korrekte nippel. Hver nippel er udstyret med en individuel ID kode, og hver kobling har en antennearm. Når koblingen tilsluttes niplen, aktiveres koden, og koblingen aflæser niplens ID. ID oplysningerne sendes derefter via Wi-Fi/TCPIP fra CIS-530-enheden til testenheden.

Et kundeproblem

Løsningen er designet til en kunde, som er leverandør af motorer til marine- og industrielle applikationer, for at sikre, at deres motorer bliver testet med den rigtige brændstofkvalitet. Før CEJN kom ind i billedet, blev processen håndteret manuelt med flere forskellige brændstofkvaliteter, afhængigt af hvilket marked der var tale om. Kunden var på udkig efter en løsning, som kunne udlukke risikoen for, at deres motorer blev tilsluttet den forkerte brændstofkvalitet under testen. Dette ville spare tid og brændstof, samt reducere omkostninger, og gøre dem istand til at udstede korrekte certifikater uden at skulle gentage dyre motortests.

Løsningen

Med denne løsning kan kunden være sikker på, at deres motorer bliver testet med den rigtige brændstofkvalitet. Hver brændstofkvalitet tilsluttes en slange ved hjæp af en kobling, der er udstyret med CEJN Identiktionssystem. I testrummet er der en nippel til hver brændstofkvalitet. Når koblingen tilsluttes niplen, aktiveres koden, og koblingen aflæser niplens ID via et signal, som videresendes til testområdet med en besked om, at den korrekte brændstofkvalitet er tilsluttet motoren, og testen kan påbegyndes. Hvis koblingen er tilsluttet en nippel med den forkerte brændstofkvalitet, sendes der et signal med en besked om, at forbindelsen er forkert, og testen påbegyndes ikke.

Har du brug for en skræddersyet lynkoblingsløsning?

Over 60 års erfaring står til din rådighed. Kontakt vores ingeniører i dag for en gratis kravspecifikation.

Send din forespørgsel i dag

Lynkobling med NFC Identifikation til motortest